Vin
Hos Prime Spirits kan du købe vin fra Balkan med fokus på vin fra Montenegro, Serbien, Bosnien & Hercegovina, Kroatien og Nordmakedonien. Her finder du kvalitetsvine fra dedikerede, lokale vinproducenter, som kombinerer lokale druesorter med internationale druer.
Regionens klima med varme somre og kølige vintre skaber ideelle betingelser for vinproduktion og giver vine med moden frugt, frisk syre og god balance. Resultatet er vine med tydelig karakter og høj kvalitet.
Udvalget spænder fra prisvenlige hverdagsvine til eksklusive vine til særlige lejligheder, så du nemt kan finde vin, der passer til både hverdag, fest og gastronomiske oplevelser.
Viser 1–12 af 45 resultater
Rødvin, hvidvin og rosé fra Balkan
Hos Prime Spirits finder du et bredt udvalg af rødvin, hvidvin og rosé fra Balkan-landene, hvor vinene kombinerer stærk lokal identitet med høj kvalitet. Rødvinene er ofte fyldige og strukturerede med mørk frugt og krydderier. Hvidvinene er friske og elegante med god syre og mineralsk karakter, mens rosévinene er lyse, frugtige og lette – perfekte til sommer og lette retter.
Vine fra Balkan afspejler regionens klima, jordbund og vintraditioner og tilbyder en smagsoplevelse, der adskiller sig markant fra vin fra Vesteuropa.
Lokale druesorter fra Balkan
Vin fra Serbien er kendt for unikke, lokale druer som Prokupac, der giver saftige og krydrede rødvine, samt Tamjanika, en aromatisk hvidvinsdrue med florale noter og frisk syre.
I Bosnien & Hercegovina anvendes især Žilavka, som giver tørre, mineralske og meget madvenlige hvidvine – især fra Hercegovina-regionen, samt rødvinsdruen Trnjak, som regnes i dag som en af de mest spændende og lovende lokale druesorter fra Bosnien & Hercegovina og vinder stigende anerkendelse blandt vinelskere.
Nordmakedonien er især kendt for Vranec og Kratošija. To kraftig rødvinsdruer med smag af mørke bær, krydderier og struktur, velegnet til lagring.
Fra Montenegro kommer både karakterfulde Vranac-vine og den lokale hvide drue Krstač, som giver friske, lette og mineralske hvidvine – ideelle til fisk, skaldyr og middelhavskøkken.
I Kroatien finder man blandt andet Kujundžuša, en lokal hvidvinsdrue fra Dalmatien, som giver friske, frugtige vine med let krop og god syre, perfekt til sommer og lette retter. For ikke at glemme Plavac Mali, den ikonisk rødvinsdrue fra Kroatien, med sin høje alkohol, dybe struktur og gode lagringsevne.
Disse druer findes primært i Balkan-regionen og er med til at definere områdets vinmæssige særpræg.
Internationale druer med Balkan-karakter
Hos Prime Spirits finder du også vin fra Balkan lavet på internationale druesorter. Chardonnay fra Serbien – især fra Donau-området – giver elegante og velafbalancerede hvidvine. Cabernet Sauvignon og Merlot anvendes i både Serbien, Bosnien, Nordmakedonien, Montenegro og Kroatien og resulterer i fyldige, lagringsdygtige rødvine.
Det særlige klima med varme dage og kølige nætter giver vinene moden frugt, god struktur og ofte en blødere tanninprofil end i mange vestlige vinlande.
Vinområder på Balkan
Balkan rummer mange spændende vinregioner med hver deres stil:
-
Serbien: Fruška Gora, Donau-området og Morava-dalen
-
Bosnien & Hercegovina: Hercegovina med varmt, tørt klima
-
Nordmakedonien: Tikveš-regionen – landets vigtigste vinområde
-
Montenegro: Områderne omkring Skadar-søen
-
Kroatien: Dalmatien og indlandsregionerne
Hvert område har sit eget terroir og sin egen vinidentitet, hvilket giver stor variation i smag og stil.
Vin fra Balkan – til mad og hverdag
Vin fra Balkan er særdeles velegnet til mad. Friske hvidvine passer perfekt til fisk, salater og grøntsager. Kraftige rødvine egner sig til grill, lam og oksekød, mens rosévine er ideelle til sommerretter og lette måltider.
Køb vin fra Serbien, Bosnien, Nordmakedonien, Montenegro og Kroatien hos Prime Spirits. Vinene tilbyder meget høj kvalitet til attraktive priser sammenlignet med vin fra Vesteuropa. Kvaliteten udvikler sig år for år, efterhånden som vinproducenterne investerer i moderne udstyr og bæredygtige dyrkningsmetoder.
Hver flaske fortæller historien om sit ophav – og er velegnet til både hverdag og fest.


